Dødsbobehandling

Hvis du mister en af dine nærmeste, melder der sig en række spørgsmål som du midt i sorgen skal forholde dig til.

Hos Favrskov Advokaterne hjælper vi dig igennem de praktiske problemer, så du kan bruge kræfterne på at komme godt videre.

Når én af dine nærmeste dør, anmelder bedemanden dødsfaldet til folkeregisteret og skifteretten. På dødsanmeld-elsen anfører du den person, som skifteretten efterfølgende skal kontakte. Skifteretten indkalder herefter til tele-fonmøde i løbet af 1-2 uger. Her kan det være hensigtsmæssigt at kontakte en advokat inden mødet med skifte-retten, så du er afklaret med, hvordan dødsboet skal behandles. Advokaten kontakter herefter skifteretten og ordner det formelle overfor skifteretten.

Der er flere måder et dødsbo kan behandles på. Hvilken måde der skal anvendes afhænger primært af arve- og formueforholdene.

Er dødsboet insolvent, dvs. at gælden er større end aktiverne, deles boet mellem afdødes kreditorer. Dødsboet vil i så fald blive opgjort efter reglerne for et konkursbo, og dødsboet vil blive behandlet af en offentlig bobestyrer udpeget af skifteretten.

Er dødsboet derimod solvent, er der følgende muligheder:

Boudlæg
Småboer, hvor boets aktiver ikke overstiger kr. 45.000,00 (2019) efter begravelsen er betalt, og der er fratrukket gæld som er sikret ved pant eller anden tilsvarende måde, kan udlægges som boudlæg, dvs. udleveres til den nærmeste pårørende uden skifte. 

Hvis afdøde var over 18 år og efterlader sig over kr. 15.000,00 skal der betales en retsafgift på kr. 500,00 ved udlevering af boet.

Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men skal dække udgifterne til begravelse og boets behandling af boets midler – forpligtelsen for udlægsmodtageren rækker ikke længere end boets midler. Udlægsmodtageren skal endvidere sørge for at rydde afdødes bolig og for at indfri afdødes pantegæld.

Lidt specielt med boudlæg er, at Skifteretten ved nærmeste pårørende ikke nødvendigvis ser på den typiske arvefølge men i stedet på, hvem der havde en nær relation til afdøde. Det kan således være afdødes søster fremfor et af afdødes børn der kan ske boudlæg til, såfremt søsteren kan dokumentere at have været tættere på afdøde endafdødes børn. I andre tilfælde kan det være en nær ven som forestår begravelse og rydning af boligen, som boet vil blive udlagt til.

Den der modtager et boudlæg får hele formuen i dødsboet, og skal ikke betale noget til andre arvinger eller kreditorer.

Uskiftet bo
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, er der mulighed for at denne hensidder i et uskiftet bo.

Dette kræver, at den længstlevende ægtefælle i sin bodel og for sit fuldstændige særeje råder over tilstrækkelige midler til at dække sine egne forpligtelser – ellers vil boet ikke kunne blive udleveret til uskiftet bo.

Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med parternes fællesbørn, men efterlader afdøde sig særbørn, dvs. børn fra et tidligere forhold, da skal den længstlevende ægtefælle havde samtykke fra særbørnene til at sidde i uskiftet bo.

Ved valg af uskiftet bo påtager ægtefællen sig samtidig afdødes gældsforpligtelse. Inden man vælger at sidde i uskiftet bo er det derfor vigtigt, at man grundigt får undersøgt omfanget af afdødes gæld, herunder pante- og kautionsforhold.

Endvidere skal den længstlevende ægtefælle huske, at afdødes børn har mulighed for at ”følge med” i længstlevende ægtefælles formue, idet de kan kræve det uskiftede bo skiftet, såfremt der er mistanke om misbrug af afdødes formue samt børnene kan rette et krav om vederlag herfor af længstlevende ægtefælle. 

 Vi opfordrer derfor altid til, at I rådfører jer med en advokat, før I træffer bestemmelse om valg af uskiftet bo.

Ægtefælleudlæg
Er ægtefællernes samlede formue under kr. 780.000 (2019), kan den efterladte ægtefælle overtage hele den samlede formue uden at afdødes børn – både fællesbørn og særbørn – skal have nogen arv.

Ved den samlede formue forstås alt hvad ægtefællerne ejer. I opgørelsen indgår også de livsforsikringer, pensionsydelser, forsørgertabserstatning og lignede ydelser, som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i anledning af dødsfaldet.

Ved ægtefælleudlæg påtager ægtefællen sig gældsansvaret. Det er derfor vigtigt at undersøge gældens omfang.

Privat skifte
Ved et privat skifte er det arvingerne der står for at deling af boet modsat til offentligt skifte, hvor det er en offentlig bobestyrer udpeget af skifteretten der står for deling af boet.

 Tilladelsen til privat skifte gives af skifteretten, og følgende betingelser skal være opfyldt:  

1. Alle arvingerne skal være enige om, at der foretages privat skifte. Er blot én arving uenig, kan et privat skifte ikke iværksættes og der skal i stedet udpeges en offentlig bobestyrer.
   
   

2. Afdøde må ikke ved testamente have udelukket muligheden for privat skifte.
   
   

3. Boets aktiver må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld.
   
   

4. Mindst én af boets arvinger, som er tilstede under skiftet, skal være myndig og solvent.
   
   

5. Afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsvilje, må ikke tale imod skiftet.

Ved privat skifte er det arvingerne, der behandler alle forhold i boet frem til boet afslutning. Dette bevirker bl.a., at arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering skal udarbejde en såkaldt åbningsstatus, som skal indsendes til skifteretten. Boet skal senest et år efter dødsfaldet være endeligt afsluttet.

Arvingerne har altid mulighed for at uddelegere opgaven om at få det private skifte skiftet til en advokat. Dette kræver, at alle arvinger giver advokaten skiftefuldmagter, således at advokaten kan handler på vegne af arvingerne i boet.

Det betyder derved, at advokaten tager sig af at overholder fristerne i boet samt at indsamle de nødvendige oplysninger til udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.

Skal der i boet sælges fast ejendom eller obligationer, indfries gæld eller dannes et overblik over afdødes samlede formue, kan en advokat ligeledes være behjælpelig hermed.

Skattepligtige dødsboer
Et dødsbo er skattepligtigt, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger kr. 2.901.400,00 (2019).

Dette betyder, at der skal betales skat af boets bobeskatningsindkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomst år forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen.

I skattepligtige boer skal der udover udarbejdelse af boopgørelse ligeledes udarbejdes en selvangivelse for afdøde.

Offentlig skifte
Ved offentlig skifte udpeger skifteretten en autoriseret bobestyrer, som tager sig af alt det praktiske i forbindelse med skiftet.

Et dødsbo kommer typisk under offentligt skifte, såfremt det er insolvent, hvis det ikke er muligt at finde frem til arvingerne i boet, eller hvis arvingerne i boet ikke selv kan finde frem til en løsning om skifte af boet.

Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt overgå til offentligt skifte, hvis blot én af arvingerne anmoder skifteretten herom.

Når et bo kommer under offentligt skifte, er der 2 år til at fremsende boopgørelsen til skifteretten modsat 1 år ved det private skifte.

Oftest vil det være dyrere at et bo kommer under offentligt skifte end hvis det bliver skiftet som et privat skifte.

Boafgift
Ved boets afslutning skal der betales en afgift. Afgiften afhænger af størrelsen af den arv, afdøde har efterladt sig, og af hvordan du er i familie med afdøde. 

Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift. 

Den nærmeste familie skal betale 15 % i boafgift for den del af arven, som er større end kr. 295.300,00 (2019). Alle andre skal herudover betale en tillægsboafgift på 25 %.