Ægtepagt

Det er en rigtig god idé at oprette en ægtepagt. Ved oprettelsen af en ægtepagt er det nemlig muligt at "skræddersy" en formueordning, der passer til netop jeres behov og ønsker.

Ægtepagter som er udformet uden kyndig advokathjælp, kan ofte give anledning til problemer og misforståelser.

Det er derfor vigtigt at få hjælp hos advokater med speciale i familie- og arveret, inden man udfærdiger en ægtepagt. 

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet.

Oprettes der ikke en ægtepagt er det i dansk ret således, at der automatisk opstår delingsformue i ægteskabet, og alle aktiver skal derfor som udgangspunkt deles ved død og skilsmisse.

Formuefællesskabet omfatter ikke blot alt hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt hvad I hver især erhverver i fremtiden, uanset om der er tale om arv, gaver, opsparing eller spilgevinster, medmindre andet er bestemt af arvelader eller gavegiver. Det er derfor vigtigt, at I stille og roligt får drøftet om I begge ønsker, at der skal være delingsformue, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet.

Der gælder særlige formkrav til ægtepagter. En ægtepagt skal oprettes skriftligt og underskrives personligt af begge ægtefæller.

En ægtepagt kan oprettes før I indgår ægteskab, i forbindelse med at I indgår ægteskab eller efter at I har indgået ægteskab.

Ægtepagten træder dog først i kraft, når I har indgået ægteskab.

For at ægtepagten er gyldig, skal den tinglyses i personbogen.

Der gælder dog ingen regler om, at tinglysning skal ske i umiddelbar forbindelse med ægtepagtens tilblivelse. Ægtepagten kan i princippet sendes til tinglysning flere år efter ægtepagtens tilblivelse. Retten til at tinglyse ægtepagten bortfalder dog fra det tidspunkt, hvor en af ægtefællerne afgår ved døden, eller hvor der foreligger separation eller skilsmisse.

Tinglysning af en ægtepagt er ikke i sig selv en garanti for ægtepagtens gyldighed. Tinglysningskontoret har en ret, men ikke en pligt til, at foretage en prøvelse af ægtepagtens indhold. 

Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.

Særeje
Du og din ægtefælle kan vælge mellem flere forskellige former for særeje, f.eks. fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. 

Fuldstændig særeje
Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation og skilsmisse og ved en ægtefælles død. Med andre ord betyder dette, at det som er fuldstændigt særeje, ikke skal deles med den anden ægtefælle, hverken i forbindelse med skilsmisse eller død. Vælger man fuldstændigt særeje, er der ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje har ægtefællerne særeje ved separation og skilsmisse, med delingsformue ved skifte efter en ægtefælles død. Vælger man skilsmissesæreje er der mulighed for at sidde i uskiftet bo. Ulempen ved skilsmissesæreje er, at hvis den der dør først har megen gæld, er den længstlevende i dette tilfælde forpligtet til at lade sin formue indgå i delingen med den førstafdødes kreditorer og særarvinger. Derfor bør man aldrig bruge et rent skilsmissesæreje, men derimod aftale et kombinationssæreje, såfremt I ikke ønsker et fuldstændigt særeje.

Kombinationssæreje
Ved kombinationssæreje er der særeje ved separation og skilsmisse samt særeje for den længstlevende af ægtefællerne, uanset hvem af jer der lever længst. Dette betyder således, at den længstlevende ægtefælle kan udtage sin egen formue som særeje, hvorefter delingsformuen består af den afdøde ægtefælles formue. Længstlevende kan på denne måde sidde i uskiftet bo med førsteafdødes særeje, idet dette bliver til delingsformue.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.