Rekonstruktion

Fra d. 1. april 2011 erstattede de nye regler om rekonstruktion de hidtidige regler om betalingsstandsning og tvangsakkord. Formålet med reglerne er, at forbedre overlevelsesmulighederne for at insolvente, men levedygtige, virksomheder.
En person eller et selskab der er insolvent, kan på begæring tages under rekonstruktionsbehandling. Begæringen kan indgives af skyldneren selv eller af dennes kreditorer. Begæringen om rekonstruktion indgives til skifteretten i den retskreds hvor skyldneren driver sin virksomhed, eller hvis skyldneren ikke driver en virksomhed i den skifteretten i den retskreds hvor skyldneren har bopæl. Skifteretten udnævner en rekonstruktør – der typisk vil være advokat – til at stå for rekonstruktionen, og der skal også udpeges en regnskabskyndig tillidsmand.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en begæring om rekonstruktion ikke kan hæves eller tilbagekaldes, efter at rekonstruktionsbehandlingen er indledt. Det er derfor vigtigt, at skyldner eller kreditor realistisk overvejer mulighederne for gennemførelse af rekonstruktion inden begæringen indgives. En indledt sag om rekonstruktion kan kun ende med akkord, konkurs eller med, at skyldneren bliver solvent.
Hvordan forløber en rekonstruktion?

Er begæringen om rekonstruktion indgivet af skyldneren indleder skifteretten straks ved modtagelsen rekonstruktionsbehandling, hvis betingelserne er opfyldt. Det samme gælder, når begæringen kommer fra en kreditor, og der er givet samtykke fra skyldneren.
Hvis skyldneren er en fysisk person, og såfremt han ikke samtykker i begæringen senest på mødet konverteres rekonstruktionsbegæringen til en konkursbegæring, der straks behandles.
Hvis skyldneren er et selskab, og selskabet ikke samtykker senest på mødet, kan skifteretten tage rekonstruktionsforslaget til følge mod ledelsens vilje. I de tilfælde bestemmes det samtidigt, at rekonstruktøren overtager ledelsen af selskabet.
Hvis skyldneren er et selskab, kan rekonstruktionsbegæringen derimod ikke konverteres til en konkursbegæring. Ønskes selskabet erklæret konkurs i tilfælde hvor en begæring ikke er taget til følge må der indgives en formel konkursbegæring. Begæringer om rekonstruktion og konkurs mod et selskab kan sagtens indgives samtidigt, og indkaldelse kan ske til samme tidspunkt.
Så længe en begæring om rekonstruktion er under behandling, og så længe en rekonstruktionssag verserer, kan en konkursbegæring ikke behandles.
Skifteretten skal ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen beskikke en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Skifteretten bestemmer hvem der skal beskikkes og er ikke bundet af de forslag, som er anført i begæringen.
Samtidig fastsætter skifteretten tidspunktet for et såkaldt planmøde med kreditorerne. Dette planmøde skal holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Skifteretten indrykker i den forbindelse en bekendtgørelse i Statstidende, hvori rekonstruktionsbehandlingens indledning offentliggøres og kreditorerne indkaldes til planmødet.
Hvor længe kan en rekonstruktion vare?

En rekonstruktionsbehandling kan maksimalt vare 12 måneder. Er skyldneren fortsat insolvent ved rekonstruktionsbehandlingens ophør tages skyldnerens bo straks under konkurs efter de for konkursbobehandling gældende regler.
Konkurs

En person eller et selskab kan erklæres konkurs hvis der foreligger insolvens. Man er normalt insolvent, hvis man ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder og den manglende betalingsevne ikke kun er midlertidig eller skyldes andre forhold, f.eks. utilfredshed med et udført arbejde. Ved konkurs sker der et samlet opgør mellem en insolvent skyldner og hans kreditorer.
En konkursbegæring skal være skriftlig og vedlagt forskelligt materiale. Begæringen kan enten indgives af en kreditor, som har et beløb til gode, eller af skyldneren selv. Den eller de som har begæret konkurs skal stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Ud over denne sikkerhedsstillelse hæfter den eller de, som har begæret konkurs, ikke for konkursomkostningerne. Den kreditor, som indgiver en konkursbegæring, kan blive pålagt erstatningsansvar, såfremt betingelserne for konkurs ikke er opfyldt, eller den fordring, som dannede grundlag for konkursbegæringen ikke bestod. Det må derfor anbefales, at man kontakter en advokat forinden konkursbegæring indgives.

Konkursbegæringen indgives til skifteretten på det sted, hvor virksomheden drives eller, hvis det er en person, som ikke driver virksomhed, hvor den pågældende har bopæl. Når Skifteretten har modtaget konkursbegæringen indkalder den til et mode. På mødet vil de nærmere oplysninger omkring skyldnerens økonomiske forhold blive gennemgået og der vil efterfølgende blive taget stilling til, om konkursdekret skal afsiges. Hvis skifteretten beslutter at afsige konkursdekret udpeger den samtidig en eller flere kuratorer. Skifteretten kan også nedsætte et kreditorudvalg og træffe beslutning om, at der skal afholdes kuratorvalg. Kurator er normalt advokat.

Når konkursdekretet er afsagt mister skyldneren retten til at råde over sine aktiver og passiver. Fra konkursdekretets afsigelse er det derfor kun kurator, som gyldigt kan disponere. Kurator sælger alle skyldnerens aktiver og gennemgår passiverne og andre forpligtelser. Når aktiverne er solgt, og kurator har taget stilling til størrelsen af passiverne, fordeles provenuet fra salg af aktiverne efter fradrag af omkostninger ved konkursbobehandlingen mellem kreditorerne i en bestemt rækkefølge (konkursordenen). Kurator har endvidere til opgave blandt andet at undersøge, om der måtte være begået forhold, som kan give anledning til politimæssig efterforskning og om der måtte være kreditorer som er blevet betalt eller på anden måde begunstiget kort før konkursens indtræden. Straks efter konkursdekretets afsigelse sender kurator meddelelse til kreditorerne om, at konkursdekret er afsagt. Herefter sender kurator løbende redegørelser til kreditorerne for boets forhold og herunder om der kan forventes dividende og hvornår.
Anmeldelse af krav

Kreditorer, som mener at have et tilgodehavende, skal anmelde deres krav opgjort på dagen for konkursdekretets afsigelse til kurator. Ved anmeldelsen skal der være vedlagt dokumentation for kravet. Hvis kurator ikke kan anerkende et anmeldt krav modtager kreditor besked herom og indkalder kreditor til et møde på kurators kontor. Hvis der ikke kan opnås enighed om kravet må kreditor herefter anlægge sag mod boet inden for en nærmere angiven frist.

Konkursordenen

I henhold til konkursloven betales, når boets aktiver er realiseret, først omkostningerne ved bobehandlingen. Dernæst betales gæld, som skyldneren evt. har pådraget sig under en betalingsstandsning eller likvidation. Herefter betales lønmodtagerkrav og dernæst visse afgiftskrav. Når de nævnte krav er betalt betales de øvrige kreditorer i lige forhold.
Retsvirkninger af konkurs

Hvis der er tale om et selskab slettes det i Erhvervs- og selskabsstyrelsens register, når konkursbehandlingen er afsluttet og ophører således med at eksistere. Hvis der er tale om en person omfatter konkursbehandlingen normalt kun personens aktiver og passiver på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. Det betyder blandt andet, at en person, der tages under konkursbehandling, ikke skal aflevere de indtægter som f.eks. tjenes efter dekretets afsigelse. Den gæld, som ikke dækkes gennem dividende, består fortsat, også efter konkursdekrets afsigelse.