Oprettelse af testamente og ægtepagt

Testamenter og ægtepagter som er skrevet uden kyndig advokathjælp giver ofte anledning til problemer og misforståelser.
Det er derfor vigtigt at få hjælp hos advokater med speciale i familie- og arveret inden man udfærdiger sit testamente eller ægtepagt.
På de følgende sider kan du læse lidt om juraen omhandlende testamente og ægtepagter.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Testamente


Et testamente er det dokument der afgør hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Enhver, der er over 18 år og kan råde fornuftsmæssigt, kan oprette et testamente. Der findes flere forskellige former for testamente.

For at et testamente er gyldigt er der en række formkrav som skal være opfyldt. Et testamente kan oprettes som notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente.

Notartestamente


Den mest sikre måde at oprette et testamente på er, at oprette det som et notartestamente. Et notartestamente er kun gyldigt hvis det oprettes skriftligt og underskrives, eller vedkendes, for en notar, der ved påtegning på testamentet bl.a. bekræfter, at testator ved oprettelsen var i stand til at forstå dispositionen. Notaren er en dommerfuldmægtig i byretten, normalt skifteretten. Normalt underskrives notartestamentet på dommerkontoret. Er du af helbredsmæssige årsager forhindret i at møde op på dommerkontoret kan der anmodes om at få notaren ud på bopælen, til et plejehjem eller på et hospital.

Forinden du underskriver testamentet skal du forevise gyldig billedlegitimation i form af f.eks. pas eller kørekort.

Ofte vil notaren gennemgå testamentet med dig for at sikre sig, at du har forstået selve indholdet og betydningen af oprettelsen. Du skal dog være opmærksom på, at notaren ikke påtager sig en egentlig juridisk gennemgang af testamentet.

Herefter underskrives notartestamentet i to eksemplarer hvorefter testamentet er gyldigt. Notaren beholder både originalen og genparten. Originalen vil efterfølgende blive fremsendt til dig forsynet med en notarpåtegning, mens genparten vil blive sendt til centralregisteret for testamenter og registret under testators cpr-nummer.

Det koster 300 kr. at oprette et notartestamente. Dette beløb skal betales til skifteretten samtidig med underskriften.

Hvis du senere ønsker at ændre eller tilbagekalde testamentet kræver det, at du opretter et nyt testamente hvori du ændrer eller tilbagekalder det tidligere testamente.

Vidnetestamente


Normalt vil vi ikke anbefale dig at oprette dit testamente som vidnetestamente, men i det følgende vil vi dog alligevel kort gennemgå gyldighedsbetingelserne.

Et vidnetestamente skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes af testator under samtidig tilstedeværelse af to vidner, som straks skal skrive deres navne på testamentet. Herudover skal de angive bopæl og stilling samt hvor og hvornår testamentet underskrives.

Vidnerne skal være fyldt 18 år og skal være i stand til at forstå, at de er vidner for et testamente. Man må ikke være vidne hvis man er tæt knyttet til den der opretter testamentet, i form af familiemedlem eller institution, eller hvis man selv står til at skulle arve efter testamentet.

Ved oprettelse af vidnetestamente sparer du notarialgebyret på 300 kr. men til gengæld er der langt større risiko for, at testamentet bliver tilsidesat.

Nødtestamente


Kun hvis du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente, kan der lovligt oprettes et nødtestamente.

Ved oprettelsen af et nødtestamente er der ingen særlige formkrav. Det afgørende er blot, at testamentet må antages at give udtryk for testators endelige vilje samt at testator fornuftmæssigt er i stand til at oprette testamentet.

Et nødtestamente bortfalder 3 måneder efter, at den omstændighed, der forhindrede oprettelsen af notar- eller vidnetestamente, er væk.

Ægtepagt


Det er en rigtig god idé at oprette en ægtepagt. Ved oprettelsen af en ægtepagt er det nemlig muligt at "skræddersy" en formueordning der passer til netop jeres behov og ønsker.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning der skal være gældende for ægteskabet. Opretter man ikke en sådan aftale er det i dansk ret således, at der automatisk opstår fælleseje i ægteskabet og alle aktiver skal derfor deles ved død og skilsmisse. Formuefællesskabet omfatter ikke blot alt hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt hvad I hver især erhverver i fremtiden, uanset om der er tale om arv, gaver, opsparing eller tipsgevinster. Det er derfor vigtigt, at I stille og roligt får drøftet om I begge ønsker, at der skal være fælleseje, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet.

Der gælder særlige formkrav til ægtepagter, ligesom der f.eks. gælder særlige formkrav ved testamenter.

For at en ægtepagt er gyldig skal den oprettes skriftligt og underskrives personligt af begge ægtefæller. Det er derfor ikke muligt at underskrive ægtepagten ved en fuldmagt.

For at ægtepagten er gyldig, skal den tinglyses i personbogen. Der gælder dog ingen regler om, at tinglysning skal ske i umiddelbart forbindelse med ægtepagtens tilblivelse. Ægtepagten kan i princippet sendes til tinglysning flere år efter ægtepagtens tilblivelse. Retten til at tinglyse ægtepagten bortfalder dog fra det tidspunkt hvor en af ægtefællerne afgår ved døden, eller hvor der foreligger separation eller skilsmisse.
Tinglysning af en ægtepagt er ikke i sig selv en garanti for ægtepagtens gyldighed. Tinglysningskontoret har en ret, men ikke en pligt til, at foretage en prøvelse af ægtepagtens indhold.
Eventuelle senere ændringer eller ophævelse skal også tinglyses.

Du og din ægtefælle kan vælge mellem flere forskellige former for særeje: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Fuldstændigt særeje


Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation og skilsmisse og ved en ægtefælles død. Med andre ord betyder dette, at det som er fuldstændigt særeje, ikke skal deles med den anden ægtefælle, hverken i forbindelse med skilsmisse eller død. Vælger man fuldstændigt særeje, er der ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Skilsmissesæreje


Ved skilsmissesæreje har ægtefællerne særeje ved separation og skilsmisse, men fælleseje ved skifte efter en ægtefælles død. Vælger man skilsmissesæreje er der mulighed for at sidde i uskiftet bo. Ulempen ved skilsmissesæreje er, at hvis den der dør først har megen gæld, er den længstlevende i dette tilfælde forpligtet til at lade sin formue indgå i delingen med den førstafdødes kreditorer og særarvinger. Derfor bør man aldrig bruge et rent skilsmissesæreje, men derimod aftale et kombinationssæreje.

Kombinationssæreje


Ved kombinationssæreje er der særeje ved separation og skilsmisse samt særeje for den længstlevende af ægtefællerne, uanset hvem af dem der lever længst. Dette betyder således, at den længstlevende ægtefælle kan udtage sin egen formue som særeje, hvorefter fællesejet består den af afdøde ægtefælles formue. Længstlevende kan på denne måde sidde i uskiftet bo med førsteafdødes særeje, idet dette bliver til fælleseje.

Kontakt

Favrskov Advokaterne
Søndergade 34
8370  Hadsten
Tlf: 87 62 10 90
CVR-nr. 31797691

Email
Find os på kort

Åbningstider

Åbningstid for kontoret i Hadsten
mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
fredag kl. 8.00-14.00

favrskovkontor